Dalmose

Velkommen til Dalmose Portalen

Email Udskriv

Dalmose Hundeskov

Som de fleste nok ved, så er der en hundskov i Dalmose. Den ligger i plantagen bag fuglekvateret.

Har du lyst til (sammen med din hund), at møde andre hundevenner i Dalmose, så er her et link, som måske har din interesse!

http://www.facebook.com/group.php?v=wall&gid=346680511527 

Senest opdateret: Tirsdag, 9. marts 2010 17:54
Email Udskriv

Borgermøde vedr. lokalplanforslag for stiprojekt "Fodsporet"

Slagelse kommune har den 3. marts afholdt offentligt borgermøde vedr. deres lokalplanforslag for stiprojektet fodsporet. Mødet blev afholdt her i Dalmose og var meget velbesøgt.

TV2 øst var også til stede og sendte direkte i nyhederne kl. 19.30. Desværre var deres "optræden" noget uheldig, da man et øjeblik var i tvivl om hvad der var vigtigst, at TV2 øst skulle sende eller det, som det hele handlede om - Fodsporet! Under TV2 østs udsendelse var det, for mange af mødedeltagerne, rigtig svært at høre andet end journalisten. Måske TV2 øst en anden gang skulle overveje, om de ikke med fordel kunne optræde lidt mere diskret :-).

Både Slagelse Kommune, samt Skov. og Naturstyrelsen beskrev lokalplanen og det samlede projekt. Efterfølgende var der en livlig debat, som meget var styret af bekymrede lodsejere og kommende naboer til projektet. Debatten kom vidt omkring, men blev afholdt i en god tone. I den sidste del af borgermødet, var det dog mere fortalerne for projektet, som kom til orde.

Hvis man dykker ned i lokalplanen, kan man se hvillken indflydelse projektet vil få for Dalmose. Her kan man roligt sige, at vi vil opleve store forandringer i vores by. Bl.a. hele baneområdet fra Vemmeløsevej til hovedgaden, der i dag fremstår som et stort vildnis, vil efter planen blive et aktivitetsområde. Dette betyder at der f.eks. kan blive etableret en naturlegeplads, en sundhedsplads eller måske bare et hyggeområde med borde og bænke. Hvad det helt præcist skal bruges til, er på ingen måde afklaret, dog virker det sikkert, at det fremover vil fremstå noget pænere end nu!

Hvis du ønsker at læse mere om projektet, så er hele projektet beskrevet på Skov- og naturstyrelsens hjemmeside.

Afslutningsvis blev der på mødet forespurgt om, hvornår Skov- og naturstyrelsen forventer stien kan tages i brug. Til dette blev der svaret foråret 2011.

 

Senest opdateret: Fredag, 5. marts 2010 15:47
Email Udskriv

Borgerforeningen for Dalmose & omegn.

Så er endnu en aften med harmonikaspil vel overstået. Der blev danset til god musik.

Herunder er der lige lidt stemningsbilleder. Tak for denne gang.

Med venlig hilsen
Borgerforeningen.

 

 

 

Senest opdateret: Mandag, 8. marts 2010 01:56 Læs mere…
Email Udskriv

Mens sne og finanskrise har lagt sig tungt over hele Danmark, tilbyder Motionsklubben Aktivitet & Samvær i Dalmosehallen, dig en cykeltur i høj solskin på Mallorca, eller køre forårsklassikeren Amstel Gold Race i Holland, uden risiko for forfrysninger, eller bankerot.

Forklaring: Klubben har investeret i en cykel simulator, som blev landskendt som underholdning i TV2 studiet under Tour de France 09. Det giver nu alle brugere i klubben mulighed for at køre en tur på en opstillet racercykel, kort eller lang, svær eller let, mens man kan følge ruten på en fladskærm. En computer styrer den belastning der skal lægges i pedalerne, alt efter om det går op eller ned. Næsten som at være der selv!!  Alle kan være med. Er du sulten efter at prøve kræfter med en hel bjergetape, eller har du mere lyst til en hyggetur i skovområde skal du være velkommen.

Det vigtigste er at få noget motion!

Netop motion er noget vi har forstand på i Motionsklubben Aktivitet & Samvær i Dalmosehallen. Vi tilbyder forskellige former for fitness, herunder styrketræning, indoor cycling (spinning)Centeret råder over en række dygtige instruktører, som er uddannet til at lave personlige træningsprogrammer, samt rådgive dig om, hvordan netop du skal træne.  Skulle der være skavanker, som kræver lidt ekstra, så er det muligt at booke tid hos en af vores fysioterapeuter. Alt dette er indeholdt i kontingentet, og du bestemmer selv om du er til årskort, 10 turs kort, eller noget der imellem. Vores priser er meget attraktive i forhold til de mere kommercielle centre,. Alle der er tilknyttet klubben gør det af lyst som ulønnet frivillig arbejde.

Traditionen tro har vi meget travlt i centeret her i starten af året, men det er selvfølgelig stadigvæk muligt at få en gratis prøvetime. Dog bør man ringe og bestille tid, på denne måde har du sikkerhed for, at vores instruktører har tid til at give dig en rigtig god oplevelse. Hvis du ønsker at kontakte os, kan finde os på hjemmesiden
www.mas-dalmose.dk

Senest opdateret: Søndag, 7. marts 2010 17:53
You are here: Start

 
Dalmoseportalen   Borgerforeningen for Dalmose og omegn
Web- ansvarlige:  Henrik Laursen  hl@dalmose-by.dk  /  Johny Bruun brugsen@dalmose.dk